Har du adgang til en Matterport, en laserscanner eller modtager du punktskyer fra samarbejdspartnere og ønsker at lære mere om, hvordan du arbejder med dataen i Revit? Så er dette dagskursus perfekt til dig. På dette kursus vil du lære de grundlæggende principper om behandling af data fra laserscanning og hvordan du kan anvende disse data som et værktøj i din designproces.
Deltag og opdag, hvor let det er at manipulere punktskyer i Autodesk ReCap, samt hvordan du redigerer og foretager opmålinger direkte i punktskyen, inden den importeres til Revit. I løbet af workshoppen vil deltagerne blive guidet gennem processen med import og håndtering af punktskyer på den mest optimale måde i Autodesk Revit.
Deltagerne vil lære, hvordan man udfører opmålinger og validering, hvilket især er værdifuldt ved udskiftning af elementer i eksisterende byggeri, såsom altaner, trapper, vinduer, osv. Ved at arbejde med digitale tvillinger i Autodesk Revit opnår man mere præcise og omfattende modeller, der bedre afspejler virkeligheden.
Kurset vil bestå af en kombination af teori og praksis med gennemgang af brugerflader og metoder i ReCap og Revit om formiddagen samt praktiske øvelser og eksempler om eftermiddagen.
Dag 1: | September 16, 2024, 9:00 AM - September 16, 2024, 4:00 PM |
---|---|
Event kategorier: | Leica, Matterport, Inventor, Revit, 3D Laserscan, Digitale Tvillinger |
Arrangør: | Tick Cad |
---|---|
Adresse: | Sverigesvej 19, 8700 Horsens |
Telefon: | +45 72 118 184 |
E-mail: | event@tickcad.dk |
Der mangler at blive taget et valg eller der er foretaget et ugyldigt valg.