1. August 2024: NTI Group, en førende global software- og serviceudbyder til bygge-, design-, fremstillings- og medie- og underholdningsindustrien, har i dag annonceret købet af Tick Cad.
NTI har i dag annonceret, at Tick Cad og deres medarbejdere pr. 01.08.2024 bliver en del af NTI i Danmark. NTI Danmark vil med dette opkøb dermed have mere end 150 ansatte.
Tick Cad blev grundlagt i 2013 og er et dansk/islandsk privatejet selskab med 23 ansatte som i dag er en autoriseret Autodesk Gold Partner, Leica Geosystem Premium BLK Partner og Matterport ElitePlus Partner med kontorer i Horsens og Reykjavik. Tick Cad leverer bl.a. software (herunder egenudviklede produkter) konsulentydelser og kurser til byggebranchen og industrien. Tick Cad har derudover haft et særligt fokus på løsninger til 3D-laserscanning og reality capture.
Bliver en del af en stærk global koncern
"Med annonceringen om en ny Autodesk købsproces i september og for at sikre vores kunder de bedst mulige vilkår har vi vurderet, at vi ville kunne gøre det bedst ved at blive en del af NTI. ", fortæller Karina H. de Lichtenberg, direktør og partner i Tick Cad. ”Dermed sikrer vi, at vores kunder får en partner som kan supportere og hjælpe med udvikle deres forretning endnu mere med mulighed for at kunne trække flere og andre kompetencer ind, når det er relevant, mens de kernekompetencer som Tick Cad har været kendt for fortsætter i NTI-regi.”.
Karina H.de Lichtenberg vil efter opkøbet bliver ansvarlig for at drive og udvikle løsninger til 3D-laserscanningsområdet i en nyoprettet division. Leif Jessen Hansen (partner i Tick Cad) vil blive en del af et team, der fokuserer på de egenudviklede produkter til at optimere kundernes processer og øge kvalitetssikring.
Øgede kompetencer på scanningsområdet
Johan Harrestrup, direktør i NTI Danmark, udtaler: ”Vi ser frem til at byde både vores nye kunder og kollegaer velkommen. Det er vigtigt for os, at kunden står i centrum og vi kan hjælpe til med at gøre kunderne endnu bedre. NTI har mange specialister, der står klar med rådgivning og hjælp i en spændende tid med fokus på øget digitalisering, samtidig med, at vi gør det på en bæredygtig måde. Vi ser ligeledes frem til at få øgede kompetencer på scanningsområdet. Vi ser dette som et vigtigt og voksende forretningsområde som passer godt med det øgede fokus på bl.a. bygningsrenoveringer og digitalisering – og er glade for, at Karina H.de Lichtenberg har takket ja til at lede dette område. Uanset om man arbejder på en byggeplads, udfører facility management eller designer komplekse maskiner, så er digitale tvillinger baseret på 3D-laserscanning og reality capture blevet afgørende i brancher som arkitektur, ingeniørvirksomhed, byggeri og produktion. ”
NTI Danmark
NTI Danmark er en del af NTI Group. NTI Group er en Autodesk Platinum Partner og blandt de største Autodesk-partnere i verden og mere end 900 ansatte i Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Island, Italien, Norge, Spanien, Sverige, Holland, England og Brasilien. NTI Group er en førende full-service leverandør af digitale løsninger til bygge-, design-, fremstillings- og medie- og underholdningsindustrien. NTI Group er, siden 2022, ejet af af den nordiske private equity-koncern Axcel. For mere information, besøg venligst: www.nti-group.com og www.nti-group.com/dk.
Tick Cad
Tick Cad blev grundlagt i 2013 og er et dansk/islandsk privatejet selskab med 23 ansatte som i dag er en autoriseret Autodesk Gold Partner, Leica Geosystem Premium BLK Partner og Matterport ElitePlus Partner med kontorer i Horsens og Reykjavik. Tick Cad leverer bl.a. software (herunder egenudviklede produkter) konsulentydelser og kurser til byggebranchen og industrien.
For mere information, kontakt venligst:
Steen Alexander CEO, NTI Group e-mail: [email protected] mobile: +45 2149 2140
Jesper Kalko Direktør, NTI Group e-mail: [email protected] mobile: +45 2161 7239
Johan Harrestrup Direktør, NTI Danmark e-mail: [email protected] mobile: +45 2888 4460
Karina H. de Lichtenberg Direktør, Tick Cad e-mail: [email protected] mobile: +45 2258 7807
Leif Jessen Hansen Partner, Tick Cad e-mail: [email protected] Mobile: +45 2258 0519
Der mangler at blive taget et valg eller der er foretaget et ugyldigt valg.