3 vigtige fordele ved 3d laser opmåling
Farvel til tommestokken – Goddag til 3D laserscanning. Virkeligheden er skævere, end man tror, og døgnet har faktisk ikke timer nok, hvis man skal lave sine opmålinger manuelt. Det er blandt andet derfor, 3D laserscanning i rekordfart er ved at erstatte tommestok og målebånd og er relevant for alle, der arbejder med opmåling. 

3 fordele med 3D laserscanning

Traditioner og vaner har det med at være sejlivede, men selvom man umiddelbart er mest tryg ved selv at tjekke mål og afstande med sin trofaste tommestok eller målebåndet, så er der mindst tre gode grunde til at gå over til 3D laserscanning:

  1. Nøjagtighed
  2. Effektivitet
  3. Fuldkommenhed

Nøjagtighed ved 3D laser opmåling

3D laserscannere benytter laserstråler til at scanne et rum eller et objekt efter samme princip, som vi kender det fra laserafstandsmålere. 3D laserscanneren udsender laserstråler, hvilket danner et tætmasket gitter. Det betyder, at selv de mindste forskydninger og skævheder kommer med. Faktisk er nøjagtigheden ned til 0,6 mm over 10 meter. Blot til sammenligning er herunder hhv. en tommestok og et målebånd. Med en forskel på næsten 2 mm på lidt over halvanden meter, skal der ikke meget fantasi til at forstille sig, hvilke konsekvenser det kan have på større projekter med større afstande. 

Effektivitet med 3D opmåling

Tid er penge, og tid sparet på opmåling og efterfølgende arbejde med skitser og plantegninger betyder mere tid til udvikling af projektet.

Når man benytter 3D laserscanning, sparer man tid i alle dele af processen:

  1. På sitet: Det afhænger naturligvis af, hvilken 3D laserscanner man benytter, men selv hvis der er tale om en af de mindste modeller fra Leica, bliver der registreret flere millioner punkter i sekundet.
  2. Upload: Data fra scanningen skal efterfølgende sendes til efterbehandling. Dette sker automatisk uden behov for manuel håndtering og kan i princippet ske, imens man sidder i bilen på vej tilbage til kontoret. Når upload er gennemført, modtager man en notifikation.
  3. Efterbehandling: Alle de registrerede data uploadet til Recap Pro bruges til at generere en punktsky, der understøtter alle BIM-processer og leverer en livagtig og nøjagtig digital 3D-model af objektet eller lokaliteten, som den eksisterer i den virkelige verden.


I forhold til en manuel opmåling og efterbehandling af data giver en 3D-laserscanning som skrevet adgang til store tidsbesparelser.

Eksempel på hvor meget tid du sparer

Som et tænkt regneeksempel kunne man forestille sig et rum på 300 kvm. Selve scanningen af rummet ville – inkl. den nødvendige flytning af scanneren for fuld dækning – tage 1-1,5 time. Upload af data til Recap Pro ville tilsvarende tage 1-1,5 time Generering af punktsky og 3D-visualisering ville tage 1-2 timer Sammenlagt, fra påbegyndt opmåling til færdig 3D-model af et rum på 300 kvm. = 4-5 timer Timer, hvor man aktivt skal deltage i processen = 1-1,5 time

opmål med 3D laserscanning

Fuldkommenhed

Selvom man siger, at ingen er fuldkommen, så er en 3D laserscanning meget tæt på.

Med det tætte 3D-gitter, som laserstrålerne udsendes i, bliver alle detaljer registreret i punktskyen. Også alle de detaljer, man måske ikke lige havde tænkt på skulle med. Og det kan få afgørende betydning.

Vi oplever ofte, at vores kunder bliver sendt langt væk for at gennemføre opmålinger. Det kan også være, at fx en produktionshal skal lukkes ned imens. Hvis man efter hjemkomst eller bare senere i projektet, hvor nye behov eller ønsker bliver bragt på banen, opdager, at nogle mål eller en ventilationskanals placering ikke er kommet med, kan det være forbundet med store omkostninger, at få adgang til disse mål.

Men hvad med 2D?

Det sker, at kunder er i tvivl, om 3D laserscanning er relevant for dem, hvis de primært arbejder med 2D, og om det ikke vil gøre arbejdet unødigt omstændigt.

Til det er svaret JA og NEJ.

3D laserscanninger giver ubetinget de mest nøjagtige opmålinger, og med Autodesk er det utrolig enkelt at trække punktskyen til autocad og lynhurtigt generere tegninger og planer i hvilket som helst 2D-format

Vi holder løbende webinars om brug af 3D laserscanning, hvor vores konsulenter fortæller om mulighederne og besvarer spørgsmål. Tilmeld dig vores webinar her

Tick Cad forhandler og formidler både hard- og software til 3D laserscanning og skabelse af digitale tvillinger ved hjælp af 3D kamera. Blandt andet fra Leica Geosystems og Matterport

Læs også:

Dokumentation, tidsbesparelser og fremtidssikring med 3D laserscanning

Fra 3D scan til punktsky på rekordtid

Scan med Matterport og Leica BLK360 sammen

Leica Cyclone FIELD 360 Quick Plan